Årets gang​ hos Vedelsbo

​Traditioner

​På Vedelsbo sætter vi stor pris på Traditioner. Vi fejrer alle højtider på helt traditionel vis. Vi holder en sommerfest og et jule-arrangement hvor alle pårørende og venner inviteres.

Vi mødes med venskabsbosted fra Sønderjylland hver sommer. Der er skabt gode sociale relationer imellem beboerne, og vi deltager ved deres festival.

​​​

Vedelsbo er meget imødekommende og lydhør overfor nye forslag til arrangementer i eller uden for Vedelsbo's rammer.

​På beboermøderne opfordres alle til at komme med ønsker og forslag.

​​​

Fødselsdage​

Vi fejrer fødselsdage, hvor beboeren selv bestemmer menuen og hvor eventuel familie/venner inviteres med. Vi hjælper gerne med at tilrettelægge eventuelle større fødselsdage for familie og venner.

​Ferie

​Der arrangeres fælles ferie én til to gange om året. Den planlægges i god tid, og rejsemålet besluttes i fællesskab med beboerne. Den ene ferie kan deles op, således at der afhængig af ønsker er mulighed for både at holde ferie i mindre grupper i Danmark og evt. udlandet.

Der er mulighed for at tage på rejser til udlandet med personale/kontaktperson. Man kan tage af sted alene eller sammen med andre. Hvis en beboer tager på ferie for sig selv eller med en kontaktperson, skal man selv betale alle udgifter til ferien, bortset fra personalets løn.​

Hvert efterår tilbyder vi sommerhusophold i luksussommerhus. Planen for ugen er, at vi hygger os og laver kreative ting som beboerne beslutter. Det kan være julepynt til salg ved julekomsammen, gåture langs stranden, bolschekogning, foredrag eller personlig udvikling mm.

Udover sommerferieophold tilbydes telttur for de beboer, som har lyst og interesse i at være mere aktive i naturen.

​​​

Læs også:

​- Værdier